Danske F-16 affyrede fredag 15 præcisionsbomber mod militære installationer i et område "et godt stykke syd for Benghazi".
Det oplyser Flyvertaktisk Kommando i sin daglige opdatering om den danske indsats.
Præcisionsbomberne blev affyret ved tre missioner. Ved den ene mission måtte de danske F-16-fly dog opgive at bombe.
- Den ene mission var mod køretøjer, men her blev det fundet, at målene ikke levede op til kravene for våbenaflevering, oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Flyvertaktisk Kommando vil hverken uddybe, hvilke køretøjer der var tale om, eller årsagen til, at F-16 flyene ikke måtte affyre deres våben, oplyser Lars Skjoldan, som er kommunikationsmedarbejder ved Flyvertaktisk Kommando,
- Man har fundet, da man kommer derud, at nogle af disse ting, der ligger i Rules of Engagement (missionens militære spilleregler), gjorde, at de var nødt til ikke at kaste våben. Jeg kan ikke gå nærmere ned i detaljer, siger han.
Hidtil har danske F-16-fly kastet 122 våben på missionen i Libyen. De danske kampfly har deltaget i 45 luft-til jord missioner og én luft-til-luft mission.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde