For femte dag i træk har de danske F-16-fly været på mission i Libyen uden at smide bomber. Det er den længste bombepause, siden missionen startede den 20. marts i år.
Sidst der blev smidt bomber var den 30. september, hvor der blev smidt to præcisionsbomber mod nogle ammunitionsdepoter i området omkring Bani Walid.
Hidtil har der i de første fire dage af oktober været fløjet to daglige missioner, som hovedsageligt er foregået over den tidligere libyske leder Muammar Gaddafis fødeby Sirte.
Det seneste døgn har der været skiftedag fra dag- til nathold, hvor flyene slet ikke har været på vingerne.
Den seneste længere pause i de danske bombardementer var fire dage fra den 13. til den 16. september.
Det nationale libyske overgangsråd TNC fortæller onsdag, at man har indtaget over halvdelen af Sirte og forventer at have kontrol over hele byen indenfor 48 timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde