Danske film topper biograflisten i 2014
Danske film topper biograflisten i 2014 Foto: POLFOTO/Zentropa
Christian Geisnæs/Zentropa/POLFOTO
"Fasandræberne" og "Klassefesten 2: Begravelsen" var de mest sete film i landets biografer sidste år.
2014 var et år, der bød på store film som "Hobitten: Femhæreslaget" og "The Hunger Games: Mockingjay - 1. del".
Alligevel er det to danske film, der har trukket flest danskere ind foran biograflærredet.
Årsopgørelsen fra Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Brancheforeningen Danske Biografer viser, at krimithrilleren "Fasandræberne" og komedien "Klassefesten 2: Begravelsen" ligger på første- og andenpladsen over de meste sete film sidste år.
Samlet set var hver fjerde solgte biografbillet til en dansk film, og markedsandelen for danske film ligger på 26,5 procent, hvilket er over gennemsnittet.
Der fortæller formanden for Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Mads Nedergaard, der også glæder sig over, at danske film endnu engang topper biograflisten herhjemme.
- Selvom det ikke er nyt, at danske film topper biograflisten, så glæder det mig, at vi har en så flot markedsandel på danske film i 2014.
- Tallene viser jo, at når vi laver gode danske film, så vil vi hellere se dem end udenlandske film, og det er jeg glad for, siger Mads Nedergaard.
Han fryder sig også over, at et på papiret magert biografår alligevel har formået at lokke danskerne i biografen.
- Mange i branchen var urolige for 2014, da det på forhånd ikke så ud til, at der var særlig mange sikre vindere, som det var tilfældet i 2013.
- Når det så alligevel lykkes at få et godt resultat hjem, kan man tolke det som et bevis på, at folk er er glade for vores medie, siger Mads Nedergaard, der allerede nu ser frem til et stort biografår.
- Når vi ser frem mod 2015, ser det endnu stærkere ud end 2014 med en ny James Bond-film, en ny Star Wars-film og den ny Klovn-film. Så vi tror på, at det kan blive et rekordår, siger Mads Nedergaard.
I 2013 var det i lighed med "Fasandræberne" i 2014 filmatiseringen af en Jussi Adler-Olsen-bog, der løb med førstepladsen på biograflisten. Her var "Kvinden i Buret" den mest sete film.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned