Danske forskere har bidraget til at tolke og datere Dødehavsrullerne.

I 2022 er det 75 år siden, lokale beduiner gjorde det første af en række sensationelle arkæologiske fund i Qumran-området nær Det Døde Hav - ikke langt fra Jerusalem.

Jubilæet fejres af forskere i både Danmark og Norge.

I en hule fandt hyrder i en krukke rester af skriftruller, som senere viste sig at rumme de første kendte nedskrevne bibelske tekster, over 2000 år gamle.

Frem til 1956 fandt man op mod 900 skriftruller i 11 grotter i området, der indtil 1948 indgik i det britiske mandat Palæstina.

Det blev senere under navnet Vestbredden annekteret af Jordan og siden besat af Israel under Seksdageskrigen i 1967.

- Disse manuskripter er suverænt de ældste dele af Det Gamle Testamente, man har, siger Jesper Høgenhaven, teolog og professor på afdelingen for bibelsk eksegese ved Københavns Universitet.

- De er et skridt tilbage på 1000 år i tekstens historie. Før havde man manuskripter fra middelalderen og en smule fra senantikken.

De nu verdenskendte Dødehavsruller rummer både bibelske tekster og andre jødiske tekster, man ikke før havde kendt. Nogle beskriver dagligliv og detaljerede leveregler i en tidlig jødisk religiøs sekt.

Det meste er skrevet på hebraisk, noget på aramæisk og lidt på græsk, siger Jesper Høgenhaven.

- De første ruller fra 1947 er forholdsvis velbevarede - i modsætning til dem, der er fundet senere. Der er mange tusind fragmenter, og de fleste er ret små. Det har været et kæmpepuslespil at få det til at hænge sammen, siger Jesper Høgenhaven.

Fundets største betydning er, at vi bevidner en meget spændende periode, påpeger han - de sidste to århundreder før og det første århundrede efter Kristi fødsel.

- Det jødiske tempel i Jerusalem ødelægges af romerne i år 70, og i det 1. århundrede har vi Jesus-bevægelsen, spiren til det, der bliver til den tidlige kristendom.

- Det her giver et førstehåndsindtryk i en meget formativ periode for både jødedom og kristendom, siger Høgenhaven.

Den jødiske sekt, som håndskrifterne beskriver, havde en streng fortolkning af Moseloven. Der nævnes en række disciplinære regler, man skal for eksempel være ubetinget lydig mod overordnede.

- Der er ting, man skal på bestemte tidspunkter: bøn, måltider, tale i bestemt rækkefølge. Der er ret strenge straffe for at afbryde andre, siger han.

Rullerne rummer også poetiske tekster, hymner og salmer.

Ifølge Høgenhaven er forskningen på vej ind i en ny fase.

- Det grundlæggende puslespil er stort set tilendebragt. Nu kan vi gå til teksterne med historiske, sociologiske, religionsvidenskabelige og teologiske metoder og spørge: Hvem var menneskene bag denne litteratur?

En stor del af indsatsen med at datere de dyrebare ruller er gjort af Kaare Lund Rasmussen, professor i arkæometri ved Syddansk Universitet.

Han foretager kemiske analyser på kulturarvsobjekter - såsom menneskeknogler, keramik eller pergamenter.

I 1997 blev han involveret i skrifterne fra Det Døde Hav. Hans første bidrag var at udvikle en metode til at "rense" pergamenterne.

Amerikanske arkæologer havde smurt vegetabilsk olie på en del af rullerne for at gøre dem bøjelige og gøre det lettere at læse teksten. Derved ødelagde de samtidig muligheden for at datere skindet med kulstof 14-metoden.

- Men i 2009 kom vi ud med den landvinding, at vi havde fundet metoden til at rense dem, siger han.

Kaare Lund Rasmussen og hans kolleger viste, at man kunne trække olien af rullerne med en sekvens af opløsningsmidler.

- Så åbnede de israelske myndigheder, og gennem et forskningsprojekt i Holland fik vi små prøver af 30 Dødehavsruller. Men vi fik også at vide, at det var sidste gang, det skete.

- Vi er nu i gang med dette forskningsarbejde.

/ritzau/