Nu skal det være slut med hudproblemer. Forskere på Københavns Universitet vil ved hjælp af dna-teknologi opspore en super aloe vera, der er endnu bedre til at klare hudproblemer, brandsår og forstoppelse, end den nuværende kommercielle plante.
EU har netop bevilget 1,6 millioner kroner til Aloe-forskningsprojektet, der ledes af Nina Rønsted og lektor Anna K Jäger, skriver Københavns Universitet.
- Helt tilbage til 1500 år før vores tidsregning er der historiske kilder, som fortæller om brugen af plantesafterne til behandling af hudproblemer, brandsår og forstoppelse i oldtidens Egypten, fortæller ekspert i plantesystematik Nina Rønsted, til avisen.
Planteslægten Aloe er da også vidt forgrenet. Der findes omkring 500 aloe-arter i Afrika, på en arabiske halvø og på Madagascar.
I Afrika bliver de omkring 130 vildtvoksende Aloe-arter benyttet i den traditionelle folkemedicin.
De danske forskere skal nu hjælpe de lokale med at finde ud af hvilke arter, der virker bedst mod konkrete lidelser.
- Op mod 80 procent af Afrikas befolkning er - af både kulturelle og økonomiske årsager - afhængige af naturen som leverandør af lægemidler. De produkter der findes på markedet er uoverkommeligt dyre, og afstandene i Afrika store; der er langt mellem hospitaler og apoteker, fortæller Nina Rønsted.
Forskerne vil undersøge omkring 200 Aloe-arter systematisk på tværs af stamtræer og geografiske forekomstområder i Afrika. Her bliver feltet indskrænket til omkring 50 arter, der illustrerer mangfoldigheden i slægten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde