Danske forskere tager stort hop i jagten på en hiv-kur

Danske forskere har med opsigtsvækkende resultater, der har givet genlyd ude i verden, taget et vigtigt skridt i årtiers jagt på en kur mod hiv.

I dag er hiv uhelbredelig og skal holdes i skak med daglig medicin.

Men forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er lykkedes med at få forsøgsmedicin til at booste kroppens egen evne til at undertrykke hiv-virus.

- Det er et af de første studier foretaget på mennesker med det resultat.

- Derfor ser vi studiet som et skridt i retningen mod en kur, siger hovedforfatteren på studiet, Ole Schmeltz Søgaard, læge og professor i virusforskning på Aarhus Universitet.

Siden hiv og aids dukkede op i 1980'erne, er 40 millioner døde af aids. Næsten lige så mange levede i 2021 med hiv.

Derfor er der gennem årtier postet milliarder af kroner i jagten på en hiv-kur. Hidtil uden et gennembrud.

Det Aarhus-ledede studie er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine. For en kur mod hiv vil være en milepæl i Nobelpris-klassen.

I håb om et gennembrud har forskerne fokuseret på nydiagnosticerede, hvor forsøgspersoner typisk før har været smittede i en del år.

Hiv-smittede får normalt medicin, der undertrykker virusmængden i blodet og delvist genopretter immunforsvaret.

Stoppes behandlingen, så stiger mængden af virus i blodet på kort tid til samme niveau som før behandlingen.

Forklaringen er, at hiv skjuler sig i arvemassen i kroppens immunceller. Det er disse celler, som den nye forsøgsmedicin er rettet imod.

Forskerne har undersøgt to slags forsøgsmedicin. De er klonet ud af celler fra hiv-patienter, som er særligt gode til at lave antistoffer, der neutraliserer hiv-virus.

Forsøgsmedicinen viste både effekt på mængden af virus og gav højere immunitet mod hiv.

Forskernes endemål er, at hiv-smittede kan få en engangskur og ellers ikke mere skal have medicin.

Det danske studie har allerede skabt international bevågenhed.

Det amerikanske sundhedsministerium har afsat en stor pulje penge til lignede forskning, og Bill og Melinda Gates Fonden vil lave en efterfølger af det danske studie i Afrika.

/ritzau/