Fire danske F-16-kampfly er vendt tilbage til basen på Sicilien efter en fem timer lang mission over Libyen.
Det oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) til Ritzau.
- Vores fly, som har base på Sicilien er vendt tilbage efter deres første operative indsættelse, siger forsvarsministeren, der betegner missionen som vellykket.
- Jeg kan ikke sige præcist, hvad de har lavet, men der var tale om en højrisikomission sammen med andre fly fra koalitionen, og de har løst opgaven succesfuldt til alles tilfredshed, siger Gitte Lillelund Bech (V).
Forsvarsministeren afslører dog så meget, at de danske fly har været med til at håndhæve flyveforbuddet over for Gaddafis styrker.
Hvornår de danske fly skal i aktion igen, er op til amerikanerne, der har kommandoen over de danske fly, oplyser forsvarsministeren.
De fire danske F-16-fly var de første til at flyve ud fra Sigonella-basen på Sicilien, skriver italienske medier.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde