Danske kvinder føder i gennemsnit 1,8 barn - og dermed er fødselsraten den laveste i Norden. Det viser nye tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2010. Danmark ligger dog over det øvrige Vesteuropa i det såkaldte EU-15, hvor fertiliteten er 1,5 barn pr. kvinde.
Flest børn i Norden får kvinderne i Island. Her er tallet 2,2 barn. I Norge er tallet 2 barn pr. kvinde, Sverige ligger på 1,9, mens de finske kvinder ligesom de danske føder 1,8 barn i gennemsnit, men på de ydre decimaler også ligger over Danmark.
Den selvstyrende ø Åland, som hører under Finland, ligger dog under Danmark med en fødselsrate på 1,7. Grønland og Færøerne ligger over Danmark med henholdsvis 2,2 og 2,3. Fødselsraten skal ligge på 2,1, hvis befolkningstallet skal forblive uændret.
- Det er dybt bekymrende. Når vi ikke er stand til at reproducere os selv, så står vi overfor nogle store udfordringer i Danmark. Det vil betyde, at ældrebyrden bliver større og større, fordi vi ikke får nok unge på arbejdsmarkedet, siger sundhedsordfører Jonas Dahl (SF).
- Derfor er det fuldstændig galimatias, at regeringen vil indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning i Danmark, når man bevisligt kan se på erfaringerne fra Tyskland, at fødselstallet er faldet ganske betragteligt efter, at man har indført brugerbetaling, siger han.
10 procent af de danske børn kommer til verden ved kunstig befrugtning, fortæller Joans Dahl. I Tyskland blev antallet halveret efter brugerbetalingen, og derfor frygter han, at det samme vil ske i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker