Derfor er det på vej til at blive en statsbetalt behandlingsform i Storbritannien. Det får Migrænikerforbundet i Danmark til også at ønske en generel økonomisk støtte til behandlingen.
- Når patienter med kronisk migræne har prøvet al behandling med forebyggende medicin uden den ønskede effekt, så kan botox være et rigtig godt valg som en sidste udvej, siger formand Anne Bülow-Olsen.
- Og her synes vi, at de skal have tilskud til behandlingen, som måske kan få dem til at fungere bedre i dagligdagen, siger hun.
Patienterne på hospitalernes hovedpinecentre har allerede i dag mulighed for at få behandlingen betalt. Men i Migrænikerforbundet føler man, at det er tilfældigt, om migrænikere overhovedet bliver tilbudt behandling på hospitalet eller ej.
- Hvis man får den i forbindelse med behandlingen på en højt specialiseret klinik, så bliver den omfattet af behandlingen på hospitalet. Men hvis man bliver henvist til botox af en praktiserende neurolog, så skal du selv betale, siger hun.
- Og det koster en hel del. 3000-5000 pr. behandling og den skal man have hver tredje måned - i hvert fald over en periode, siger Anne Bülow-Olsen.
Hospitalerne tilbyder behandlingen til de hårdest ramte, og ifølge Anne Bülow-Olsen er erfaringerne med botox blandede.
- Vi har hørt fra enkelte, at det fungerer godt. Vi har hørt fra andre, at det føles lidt underligt, fordi man føler sig som stift vaskeskind, siger hun.
- Det er så et spørgsmål, om man synes, det er umagen værd og det rigtige valg, frem for at skulle tage medicin, siger Anne Bülow-Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde