Danske natteravne følger det amerikanske valg
Når danskerne vågner onsdag morgen, vil det formentlig være afgjort, hvem der bliver den næste amerikanske præsident. Her er det Republikanernes kandidat, Donald Trump. Foto: AP/Matt Rourke
AP/Matt Rourke
Om få dage afgøres præsidentvalget i USA, og interessen for amerikansk politik holder os vågne på valgnatten.
Flere steder i landet samles interesserede i amerikansk politik for at følge afgørelsen af præsidentvalget i næste uge.
I Politikens Hus i København meldes for længst udsolgt, her har 600 købt billet til arrangementet i Pressen, der vil vare hele natten og ende onsdag morgen med morgenmad og et endeligt valgresultat.
- Hvis det var muligt, så havde vi solgt mange flere billetter. Interessen for amerikansk politik er støt stigende, siger international redaktionschef Michael Jarlner.
- Vi forsøger at gøre det til en valgfest med taler, underholdning og direkte omstillinger til vores folk i USA. Vi har på Politiken holdt flere arrangementer i løbet af året om USA, og der er stort set udsolgt hver gang, siger han.
Også politiske partier indkalder til amerikansk valgfest.
Socialdemokratiet holder et større arrangement på spillestedet Vega på Vesterbro i København, hvor udenrigsminister Kristian Jensen (V) og partiets formand, Mette Frederiksen, vil være blandt talerne i løbet af aftenen.
- Vi forventer op mod 800 gæster til vores arrangement, der er åbent for alle interesserede. Selv om Socialdemokratiet står bag, så håber vi, at alle, der ser Hillary Clinton som vinder af valget, har lyst til at kigge forbi, siger Simon Redder Thomsen, international sekretær i Socialdemokratiet.
Også flere af de politiske ungdomspartier har tænkt sig at holde sig vågne natten igennem. Det gælder blandt andet Venstres Ungdom i København, der regner med, at 25 unge vil holde valgfesten natten igennem.
Også Radikal Ungdom i Odense holder valgfest i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet