Danske og kinesiske forskere jagter dna

Det dansk-kinesiske samarbejde er banebrydende og ventes at få stor betydning for forskere og for sundhedsvæsnet, siger prorektor Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet.

- Det er et teknologisk nybrud, som gør det muligt - ikke alt for omkostningsfyldt - at sekventere gener.

- Det vil sige, at man i langt højere grad end før kan begynde at basere sundhedsvæsnet, sygdomsbehandling og forebyggelse på information om, hvordan generne ser ud, siger Thomas Bjørnholm.

Beijing Genomics Institute, BGI, er verdens største enhed for analyser af arvemasse (genom) og førende på feltet.

Det ny genom-forskningscenter i København skal samarbejde med Københavns Universitet, DTU og universiteterne i Aarhus og Aalborg.

Der skal køre to projekter på centret. Det ene, som ledes af dna-professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet, skal identificere sygdomsfremkaldende virus, der kan forårsage kræft.

Det andet projekt skal føre til et katalog over variationer i danskernes arvemasse, oplyser Thomas Bjørnholm.

- Kineserne er verdensmestre i det maskinelle første led i fødekæden: at få prisen ned på at sekventere dna-profiler, som kan være enormt lange. For 10 år siden kostede det en bondegård. Nu er det noget, hver især kan gøre for omkring 1000 dollar, siger han.

Professor Eske Willerslev har været med til at revolutionere dna-forskningen, blandt andet har han ud fra en enkelt hårtot kortlagt arvemassen (genomet) hos en 4000 år gammel mand fra en uddød kultur i Grønland.

Han ser store perspektiver i samarbejdet med BGI.

- De vil være guld værd for forskningsprojekter herhjemme, når der skal masseproduceres sekvensdata i storskala-projekter. For eksempel for at se, om der er genetiske komponenter i sukkersyge, siger han.

/ritzau/