Danske Patienter frygter for mere forfalsket medicin
Undersøgelser har vist, at de falske pakninger med skizofrenimedicin adskiller sig fra de originale på en række punkter, blandt andet nuancen af den blå farve på pakningen. Foto: /ritzau/Nissen Mads
/ritzau/Nissen Mads
Kriminelle er blevet bedre til at forfalske medicin. Derfor skal der en stærkere indsats til, mener patienter.
Man har hidtil kunnet stole på medicinen fra de officielle kanaler som hospitaler og apoteker, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.
Derfor er det en ny og alvorlig situation, at forfalsket skizofrenimedicin er dukket op på hospitaler og apoteker.
- De kriminelle bliver mere og mere avancerede i de metoder, de bruger. Derfor kalder det på en endnu stærkere indsats fra myndighederne i samarbejde med politiet, siger han.
- Men også fra lægemiddelmyndighederne og industrien i de øvrige lande, fordi det er ikke noget, vi alene kan stoppe.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er flere partier af lægemidlet Xeplion kaldt tilbage fra engrosforhandlere, sygehuse og apoteker, fordi nogle af pakningerne viser sig at være forfalskede.
Undersøgelser har vist, at de falske pakninger adskiller sig fra de originale på en række punkter, blandt andet nuancen af den blå farve på pakningen.
Styrelsen vurderer dog, at risikoen for patienterne er lav. En analyse af en af de forfalskede pakninger har nemlig vist, at den indeholdt det rigtige lægemiddelstof i de rigtige mængder.
- Det er en formildende omstændighed, siger Morten Freil.
- Men når den her medicin kan slippe igennem nåleøjet og nå ud til danske patienter, kan man også forestille sig, at der slipper andet medicin, som ikke har de samme virkningsstoffer ud på markedet. Så kan det jo blive alvor.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet