Danskerne skal fremover have to numre at henvende sig på, når sygdomme eller skader melder sig ude i de små hjem. Det mener Danske Regioner, der netop har fremsat et nyt udspil til fremtidens akutsystem.
Som en central del af det ny udspil ønsker regionerne at søsætte en ny døgnåben akuttelefon med et fælles telefonnummer for hele landet, der skal tage sig af lettere sygdomstilfælde. Desuden skal borgerne fortsat kunne ringe 112 i livstruende situationer.
- Vi vil med udspillet skabe en langt bedre sammenhæng i akutsystemet. Det nuværende system er ikke optimalt. Der er simpelthen for mange siloer, som fungerer med hver sin selvstændige logik, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.
På det ny nummer vil sundhedspersonale svare, rådgive eller henvise borgerne til det relevante akuttilbud, som eksempelvis fælles akutmodtagelse, akutklinik eller hjemmesygepleje.
Det er regionernes plan, at det fortsat skal være en fra politiet, der svarer telefonen i den anden ende af røret, når man ringer 112.
Hvis opkaldet drejer sig om et sundhedsfagligt problem, vil specialuddannede sygeplejersker fra regionernes alarmcentral blive draget ind i samtalen for at rådgive om eksempelvis førstehjælp. Det er meningen, at politiet fortsat skal bevare den koordinerende rolle.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde