De danske soldater i Afghanistan kommer til at vente flere år på de helikoptere, der skulle hjælpe dem til at undgå de farlige vejsidebomber.
Det skriver Politiken.
Forsvaret har ikke haft råd til at gøre de nye EH 101 helikoptere klar til indsats i Helmand, og de kan først nå til området i 2013 eller 2014.
På det tidspunkt skulle de danske soldater ifølge blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) imidlertid være på vej hjem fra Afghanistan.
De seks helikoptere lavet til troppetransport blev ellers leveret i 2009 efter flere forsinkelser. Og mandskabet er trænet og klar til at blive sendt til Helmand, men der har ikke været penge til at købe nok reservedele og til at forsyne helikopterne med maskingeværer og udstyr, så de kan forsvare sig mod raketangreb.
Jo flere helikoptere, jo mindre risiko for, at soldater på vej fra et sted til et andet bliver ramt af de frygtede vejsidebomber, skriver Politiken. I 2010 blev otte af de ni dræbte danske soldater slået ihjel af vejsidebomber.
De første danske helikoptere skulle have været på plads i Nato's fælles helikopterpulje i slutningen af i år, men økonomien har spændt ben, forklarer generalmajor Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarskommandoens planlægningsstab.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde