I en af de længste ildkampe under krigen i Helmand har danske soldater været med til at redde en deling britiske soldater fra at blive dræbt i et Taliban-baghold.
Den britiske deling var ved at rydde en vej under en natpatrulje, da de blev beskudt og mistede en menig soldat - Jonathan Monk, skriver den britiske netavis mirror.co.uk.
Herefter fulgte 14 timer, hvor briterne søgte ly og kæmpede fra to compounds - lokale huse - dybt inde i den grønne zone. Ifølge den 32-årige sergent Liam Varley fra delingen var de to huse omringet af talibanere, som var så tæt på, at briterne måtte kaste håndgranater for at holde dem væk.
Ingen af de britiske soldater fik noget at spise i de 14 timer, mens talibanerne igen og igen angreb med håndvåben og raketkastere, fortæller Liam Varley.
Til sidst havde de britiske soldater kun én liter vand og meget lidt ammunition tilbage.
Kamphelikoptere og et A10-bombefly blev tilkaldt, men de kunne ikke angribe talibanerne, fordi risikoen for samtidig at ramme de britiske soldater var fra stor.
Først da de danske soldater kæmpede sig frem til de to compounds, fik briterne et pusterum.
Danskerne medbragte vand og ammunition, så soldaterne kunne kæmpe sig igennem Talibans linjer og tilbage til den fremskudte base Rahim på kanten af den grønne zone.
- Vi troede, vi ville blive løbet over ende. Det var virkelig tæt på. Det var skræmmende, virkelig skræmmende, siger sergent Liam Varley til mirror.co.uk.
Først efter 25 timer stoppede ildkampen, som ifølge den britiske netavis ligger nogle uger tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde