Ved omvalget i Afghanistan den 7. november vil de udsendte danske soldater sandsynligvis igen stå klar til at hjælpe, lige som de gjorde ved det første valg den 20. august. Sådan lyder meldingen fra Hærens Operative Kommando, HOK.
- Vi har ikke noget med selve valghandlingen at gøre, der er ingen danske soldater inde på valgstederne. Men vi skal måske sørge for at være behjælpelige med, at der bliver bragt valgmateriale ud til valgstederne. Og så på selve valgdagen holde os væk og være klar til måske at hjælpe, hvis det er sådan, at den afghanske hær eller det afghanske politi beder om det, siger presseofficer Hans Vedholm fra HOK.
I forbindelse med valget i august havde Taliban truet med at angribe valgsteder og indfaldsveje. Derfor stod de danske soldater klar til at hjælpe de lokale sikkerhedsstyrker, hvis det skulle blive nødvendigt. Valgdagen forløb dog roligt i Gereshk-området, hvor de danske styrker opererer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker