Danske soldater skyder barn

I en ildkamp med Taliban har danske styrker i Afghanistan formodentlig dræbt et barn.

Under den kortvarige kamp mandag mente den danske styrke ikke, at der var civile i kampzonen, men en time efter hændelsen ankom flere lokale beboere med en far og hans to døtre, som alle var ramt af skud. Det ene barn var død, oplyser Hærens Operative Kommando.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at de lokale beboere ikke var ramt af skud fra den fjendtlige overfaldsstyrke, men fra den danske styrke.

Den danske patruljebase behandlede straks den sårede far og hans halvvoksne datter. De blev siden overført til felthospitalet og er begge uden for livsfare.

/ritzau/

En dansk kampgruppe i Afghanistan kom i ildkamp med Taliban og ramte en gruppe civile. Et barn er død formentlig ramt af danske styrker, oplyser HOK

Offentliggjort Sidst opdateret