Danske myndigheder er klar over, at en del af de mange millioner kroner, som somaliere i Danmark hvert år sender til Somalia, går til terror. Men indtil nu har der ikke været en eneste sag om terrorfinansiering mod somaliere her i landet. Det skriver Politiken.
Jakob Scharf, der er chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), fremhæver i en udtalelse til Politiken om PET's efterforskning, at "personer her i landet med somalisk baggrund beskæftiger sig med økonomisk (...) støtte til udenlandske terrororganisationer. PET vil ikke uddybe denne udtalelse.
Sager om terrorfinansiering skal rejses af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK, populært kaldet bagmandspolitiet. Og her siger chefen, statsadvokat Jens Madsen, at "SØK ikke har rejst tiltale i sager om terrorfinansiering relateret til Somalia, eller hvor somaliske personer i øvrigt er involveret".
Pengeindsamlingerne til Somalia foregår i mange lande, men der findes ikke mange oplysninger om omfanget af terrorfinansiering. I Norge er en somalier dog i efteråret blevet sigtet efter terrorparagraffer for at overføre et større beløb til sit hjemland.
I SØK siger Jens Madsen, at SØK har oplysninger fra danske pengeinstitutter om overførsel af "samlet set meget store beløb, hvor der er somaliere involveret", blandt andet via såkaldte samlekonti i pengeinstitutter, men at SØK ikke har oplysninger om "terrorrelationer for overførslerne".
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde