Ved fodbold-VM i Sydafrika kan danske teenagere møde 15-årige Teboko Mosepele, 16-årige Serame Mzima og 15-årige Mpolokeng Murumo. De tre sydafrikanske teenagere bor i det sorte township Tumahole, som ligger 120 kilometer syd for Johannesburg.
Trioen fortæller i tekst, billeder og videoer på nettet om dagligdagen med kriminalitet, religion, aids, racisme og fodbold. De tre teenagere kan findes på hjemmesiden www.u-web.dk, som er Danidas website for unge. Her kan unge klikke på materialet Sydafrika Kick Off, som Danida har udviklet til VM i fodbold.
På hjemmesiden kan unge også læse baggrundsmateriale om Sydafrika i dag, landets tidligere præsident Nelson Mandela, kampen mod apartheid og forsoningsprocessen samt VM i fodbold. Materialet er udviklet til folkeskolens 7.- til 10.-klasser og beretter også om dansk støtte til Sydafrika før og nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker