Danske unge køber flere kopivarer end andre unge i EU
Over halvdelen af danske unge mener, det er okay at købe kopivarer, hvis originalprisen er for høj. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Patent- og Varemærkestyrelsen er bekymret over andelen af unge, der køber kopivarer. Det kan være farligt.
En Gucci-taske til 100 kroner. Det er næsten for godt til at være sandt. Og "hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!"
Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse, efter en ny undersøgelse viser, at en stor andel af unge danskere køber kopivarer.
Næsten hver tredje unge dansker har helt bevidst købt falske varer.
Det er højere end gennemsnittet blandt EU's unge.
Det fremgår af en ny rapport fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO.
Der er en række risici forbundet med køb af kopivarer, hvorfor Patent- og Varemærkestyrelsen mener, det er bekymrende nye tal.
- De risikerer at udsætte sig selv for sundheds- og sikkerhedsmæssige farer.
- Vi ved, at forfalsket kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, ligesom forfalsket elektronik kan risikere at bryde i brand siger sektionschef Barbara Suhr Jensen.
Det omhandler alt fra tøj, kosmetik og sko til elektronik, hvor det tidligere primært har været luksusvarer, der er blevet kopieret og solgt, siger sektionschefen.
Det er ikke blot faren ved selve produktet, der er relevant at have for øje.
Barbara Suhr Jessen siger, at det ofte er organiserede kriminelle grupper, der står bag handlen med kopivarer, som også kan være involveret i handel med narkotika, ulovlige våben eller menneskehandel.
77 procent af de unge i undersøgelsen er helt eller delvist enige i, at man kan risikere at støtte organiseret kriminalitet i købet af kopivarer.
Derudover mener over halvdelen af de unge danskere mellem 15 og 24 år i undersøgelsen, at det er acceptabelt at købe kopivarer, hvis prisen på originalproduktet er for højt.
Hvis man vil spotte kopivarer, når man handler på nettet, siger Barbara Suhr Jessen, at man skal være opmærksom på, om der er sprogfejl på hjemmesiden eller underlige, skæve priser.
Derudover om prisen for varen er mistænkelig lav.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde