Skal den katolske kirke i Danmark - efter flere beskyldninger om seksuelle overgreb - komme ovenpå igen uden alt for dybe ridser i lakken, skal kirken imødekomme den danske befolkning.
Det vurderer religionshistoriker og lektor ved Center for Religionsstudier på Syddansk Universitet Tim Jensen.
- Det er klart, at jeg kun kan komme med mere eller mindre kvalificerede gæt på fremtiden. Men mit gæt er, at den katolske kirke i Danmark godt kan komme ordentligt ud på den anden side. Hvis de spiller "det danske kort" og er åbne og ærlige og ikke mindst viser handlekraft, så tror jeg, at der er færre, der vil vende dem ryggen, siger han.
Søndag fik den katolske kirke endnu en henvendelse med beskyldninger om sexovergreb begået af den præst, der i forvejen er i søgelyset efter lignende anklager.
Således har to personer i Danmark i løbet af de seneste dage henvendt sig med beskyldninger mod en konkret præst, men på internationalt plan har sager om overgreb længe regnet ned over kirken. Og selvom voldsomme reaktioner fra medlemmer muligvis kan mindskes ved åbenhed og handlekraft, betyder det ikke, at sagerne ikke vil få konsekvenser.
- Jeg tror, at det vil få konsekvenser på længere sigt for den katolske kirke generelt, og, jeg tror også, at det kan blive et tilbageslag for den stigende popularitet og accept, som religion generelt er blevet mødt med i de senere år, siger Tim Jensen.
Men en alvorlig boykot af den katolske kirke vil højst sandsynligt ikke finde sted. For selvom det kan være nok så slemt med seksuelle overgreb, sker der hele tiden ting, der alligevel får folk til at ty til kirken.
- Der kan hele tiden ske nye ting, der gør, at problemet bliver lidt "mindre". Ting, der gør, at det bliver lettere for katolikkerne at komme videre. For eksempel dét, der sker i Polen i disse dage, hvor katolikker fylder kirkerne på grund af flystyrtet med den polske præsident, siger Tim Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned