Den private plejekoncern Attendo Care, der leverer hjemmepleje til blandt andet Københavns og Frederiksberg kommuner, har ikke betalt en krone i skat gennem firmaets 14 år i Danmark, skriver Politiken.
Samtidig trækker virksomhedens hovedaktionær årligt et trecifret millionbeløb ud af koncernens svenske moderselskab og kanaliserer pengene i skattely via et skuffeselskab i Luxembourg. Det afslører koncernens regnskaber.
Skatteunddragelsen sker ved, at hovedaktionæren, kapitalfonden IK Investment Partners, har ydet et 15-procents lån på knap 3 milliarder kroner til plejekoncernen.
Som afbetaling på lånet sender Attendo årligt et trecifret millionbeløb til kapitalfonden, der har hovedsæde på Kanaløerne, hvor selskabsskatten er nul.
- Manøvren med den tårnhøje rente ligner skattespekulation. Man kunne sagtens få den tanke, at det her handler om at få overskuddet ud et sted, hvor man ikke skal betale skat af det, siger Bent Greve, professor i skat og globalisering på RUC, til Politiken.
Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen (SF) kalder det "fuldstændig uacceptabelt, at vi har et firma, der tjener penge på det offentlige og samtidig ikke betaler skat".
Fem andre danske kommuner køber pleje af koncernen, som har 200 ansatte i Danmark og 12.000 i Norden.
Attendo Care bekræfter, at man ikke har betalt skat, siden man startede i Danmark i 1997. I en mail til Politiken skriver kommunikationsdirektør Claes Kugelberg:
- En grundlæggende forudsætning for at betale skat er, at man har overskud, hvilket vi ikke har haft.
Han afviser, at danske skattekroner er havnet på Jersey:
- Der sker ikke nogen koncerninterne overførelser af overskud fra Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned