Det var en vaskeægte rekordfangst, som fredag blev bragt til havnen i Thyborøn.
Fiskeren Tom Henriksen fra Hedehusene kunne således præsentere en sildehaj, der var så stor, at han næppe kunne bære den fra borde ved egen hjælp.
94,5 kg vejer fangsten, som blev halet om bord i kutteren M/S Bodil, der var sejlet 100 sømil ud i Nordsøen. Det skriver Fiske Avisen.
Hajen blev fanget med stang på 20 meters dybde, og den snu fisker havde brugt en makrel som madding.
Dyret overgav sig ikke uden kamp, og Tom Henriksen måtte undervejs give den kæmpe fisk 400 meter line, som han siden måtte hale ind.
Hajen er dobbelt så stor som den hidtidige Danmarksrekord fra 2009, der lød på 47 kg.
Allerede inden fredagens fangst var rekorden blevet slået, da M/S Bodil torsdag landende en haj på 72 kg.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub