Dansker fundet i Polen - var meldt savnet i Ukraine
En dansk statsborger, der i nogle dage har været meldt savnet i Ukraine, er blevet fundet i nabolandet Polen.
Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice mandag til Ritzau.
Det var en dansk kvinde, som blev meldt savnet tirsdag i sidste uge i det uroplagede land, hvor der i flere uger har været store demonstrationer i Kijev mod præsident Viktor Janukovitj.
- Hun er i god behold, oplyses det hos Udenrigsministeriet.
- Hun har ikke lidt overlast i Ukraine, tilføjes det.
Kvinden får nu konsulær bistand.
Helt usædvanligt blev kvinden med navn og billede efterlyst på en storskærm på Uafhængighedspladsen i Kijev.
- Mig bekendt er der aldrig blevet annonceret savnede personer med navn og billede før, sagde journalist og historiker Johannes Wamberg Andersen forleden til mx.dk.
- Og det er yderst bemærkelsesværdigt. Især når der er tale om en udlænding, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker