Det er gået forbi de fleste danske mediers næser, at den danske tonemester Martin Jensen - ligesom Susanne Bier - er nomineret til en Oscar i år.
Han er sammen med to kolleger nomineret til en Oscar for lydarbejdet til filmen "The King's Speech" (på dansk: "Kongens store tale").
Det er i kategorien "Sound Mixing".
"The King's Speech" er samtidig den film i år, som er blevet nomineret i flest kategorier. Hele 12 priser er den nomineret til at vinde ved den prestigefyldte filmfejring i Hollywood.
Det er ikke første gang, at den danske lydmand har oplevet anerkendelse uden mediernes umiddelbare sværmen omkring sig. I 2009 vandt han en Emmy-pris for sit lydarbejde i TV-serien "Generation Kill".
Martin Jensen er bosat i London, hvor han arbejder som tonemester på film. Han har blandt andet været tonemester på 2005-udgaven af "Stolthed og fordom".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned