Det bliver en dansker, der skal lede arbejdet med at sikre det lokale demokrati i Rusland.
Knud Andersen, der er formand for Danske Regioners Internationale Udvalg og medlem af Europarådets Kommunalkongres, er blevet udpeget som ordfører på den såkaldte monitoreringsrapport.
Han kommer dermed til at stå i spidsen for overvågningen, skriver Danske Regioner på sin hjemmeside.
- Rusland er en stor spiller i Europa og derfor også en vigtig indikator på, hvordan det regionale demokrati udvikler sig i vores del af verden, siger Knud Andersen.
Det er Europarådets Kommunalkongres, der har ansvaret for at udarbejde monitoreringsrapporter vedrørende lokalt og regionalt demokrati i Europarådets medlemslande.
- Desværre har vi endnu ikke et europæisk charter, der oplister de grundlæggende principper for regionalt selvstyre. Vi arbejder på det.
Europarådets ministre med ansvar for lokalt og regionalt demokrati skal i november drøfte et udkast til referencedokument for regionalt demokrati, siger Knud Andersen.
Han tilføjer, at man dermed også vil tage det første skridt på vejen til en egentlig europæisk konvention for regionalt demokrati.
Det er Europarådets Kommunalkongres, der på sit møde i Strasbourg har besluttet at sætte det regionale og lokale demokrati i Rusland under lup.
Monitoreringsrapporten forventes at være klar til vedtagelse i Europarådets Kommunalkongres i oktober 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned