Danmark er ukronede verdensmestre i skatteopkrævning. Selv Sverige kan ikke længere følge med Danmark, viser ny EU-opgørelse.
Skattefar trykker fortsat danskerne hårdere på maven end noget andet folkefærd i verden. Det viser en ny opgørelse fra EU-Kommissionen og EU's statistiske kontor, Eurostat.
Med et samlet skattetryk på 48,7 procent i 2007 henviser Danmark broderlandet Sverige til en andenplads på EU-ranglisten med 48,3 procent. Og da EU-landene generelt betaler mere i skat end andre steder i verden, er der samtidig tale om en uofficiel verdensrangliste.
Det gennemsnitlige skattetryk i EU er til sammenligning lige under 40 procent, og også når det gælder den maksimale skattesats, det såkaldte skatteloft, er Danmark i særklasse med sine 59 procent.
Danmarks topplacering skyldes først og fremmest en høj skat på forbrugs- og kapitalbeskatning, mens otte EU-lande har en højere skat på arbejde end Danmark, viser opgørelsen.
Mens de danske forbrugere betaler skat til den store guldmedalje, så ligger Danmark i midterfeltet, når det gælder beskatning af virksomheder. Med en selskabsskat på 25 procent er der dog stadig langt ned til de EU-lande, som kan tilbyde den laveste selskabsskat. Det kapløb føres af Bulgarien og Cypern med en selskabsskat på blot 10 procent, mens Irland følger lige i hælene med 12,5 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned