Danskere er til sex med mange forskellige

Danskerne er meget mere tilbøjelige til at have sex med mange skiftende partnere end folk i andre EU-lande og i USA og Canada. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 5.483 læsere af Metro-aviser i i alt 10 forskellige lande.

Én ud af seks danskere dyrker jævnligt "one night stands". Det tal er tre gange så højt som gennemsnittet for de lande, der har været med i undersøgelsen.

Desuden har hver fjerde dansker haft sex med mere end 20 partnere. Hvis man kigger på alle Metro-læsere, er det kun én ud af syv, der har det.

Sexolog Vivi Hollænder siger om tallene:

- Vi har haft tradition for seksuelt frisind i Danmark siden midten af forrige århundrede, og vi prædiker prævention i stedet for afholdenhed, siger hun til metroxpress.

- Der er meget nem adgang til prævention, og det har ikke nogen alvorlige sociale konsekvenser at få en abort i Danmark. Aids-spøgelset tog dog toppen af det frisind, der var i 60'erne og 70'erne.

Sex er også mindre tabubelagt for danskerne end i de andre lande, der er med i undersøgelsen. 44 procent af de danske metroxpress-læsere mener ikke at have nogen seksuelle tabuer - imod 28 procent af samtlige Metro-læsere.

/ritzau/

Mange danskere går ikke af vejen for sex med skiftende partnere, viser ny undersøgelse blandt befolkningerne i en række lande.

Offentliggjort Sidst opdateret