En skovbrand udvikler sig i øjeblikket så voldsomt på den græske ø Samos, at 267 skandinaviske turister, hvoraf de 38 er danske, er blevet evakueret.
Flammerne er nået så tæt på turisternes hoteller i Votsalakia på øens vestkyst, at guiderne nu kører i pendulfart med dem i busser til den nærmeste mindre by, Omas, oplyser salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.
Også politi og militær er sat ind for at hjælpe med evakueringen. Ingen er dog kommet noget til.
- Branden er meget voldsom og meget tæt på vore hoteller. Politi og militær er sat ind og evakuerer på livet løs i busser. Vi samler nu folk i den nærmeste lille by, Omas, og vil her finde ud af, om vi kan flytte dem andre steder hen, siger Stig Elling til Ritzau.
Star Tour følger nu udviklingen. Rejseselskabet har endnu ikke taget stilling til, hvor på øen man kan indlogere feriegæsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde