Danskere finder nyt våben mod lungekræft
Mere effektivt i kampen mod kræftceller og færre bivirkninger. Et samarbejde mellem danske og israelske forsker kan ændre behandlingen af lungekræft fremover.
Forskergruppen har fundet en ny metode til at bruge stråling i behandling af kræft i lungerne. Den nye teknologi gør det muligt at undgå de værste bivirkninger ved strålebehandling.
Det skriver den israelske netavis The Times of Times.
Stråling er en meget anerkendt behandlingsform mod kræft, men mens strålingen effektivt dræber de farlige kræftceller, ødelægger behandlingen også nogle af de raske celler.
Med den nye teknologi bruges stråling med en helt særlig bølgelængde for at ramme kræftcellerne, og det har vist sig at skade de raske celler mindre.
Det viser en række forsøg foretaget på Ariel University Center.
Idet behandlingen skader de raske celler mindre, bliver behandlere i stand til at "skrue op for varmen" mod kræftcellerne, så man kan destruere dem langt mere effektivt.
Lungekræftpatienter er ofte sværere at behandle med kemoterapi end andre kræftramte. Og man har heller ikke kunne bruge aggressiv strålebehandling på grund af dens ødelæggende effekt på det raske lungevæv.
Men med den nye behandlingsform kan der komme nye muligheder for at behandle lungekræftramte effektivt.
Forskningen har allerede fået støtte fra Carlsbergfondet og Eva og Henry Frænkels Mindefond i Danmark.
Forskerholdet består blandt andet af den danske forsker fysiker Henrik Bohr samt de israelske fysikere Konstantin Komoshvili, Jacob Levitan, Asher Yahalom, ingeniør Boris Kapilewitch og doktor Stella Aronov.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned