Under de mange problemer i Odense-bydelen Vollsmose ligger også en etnisk konflikt, hvor danskere er ofre for overfald og bilafbrændinger begået af bander med især palæstinensisk og somalisk baggrund. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ra Ranunkel, der er formand for samarbejdsrådet i Vollsmose slår alarm og advarer om etnisk konflikt i den kriminalitetsplagede bydel. Især den seneste måned er problemerne ifølge ham eskaleret.
- Jeg har altid sagt, at jeg er stolt af at bo i Vollsmose. Jeg begynder at blive træt nu. Flere og flere af mine naboer kommer og fortæller, at det er blevet overfaldet og er blevet frarøvet deres penge. Eller at deres bil er blevet brændt af, fortæller Ra Ranunkel.
Ifølge ham er det en hård bande af somaliere, der går overfald på stisystemerne bevidst rettet mod danskere. Og det er primært palæstinensere, der brænder danskeres biler af og styrer området Bøgetorvet i Vollsmose, lyder det.
Fredag har Odenses borgmester Anker Boye (S) inviteret til stormøde om problemerne i Vollsmose, der de seneste uger har eskaleret med sammenstød mellem blandt andre politiet og vrede unge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned