Selvom epidemien med influenza H1N1 er over os, mangler rigtig mange af de danskere, som befinder sig i risikogruppen, endnu at blive vaccineret.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen, efter at en ung, kronisk syg mand døde i weekenden som det fjerde danske offer for sygdommen, skriver Berlingske Tidende.
- Vi har indtryk af, at det er nogle hundredetusinde, der er blevet vaccineret på nuværende tidspunkt. Risikogruppen er på omkring 750.000, så der er potentielt mange, der endnu ikke er beskyttet, siger forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, til avisen
Samtidig er det ved at være sidste udkald, hvis vaccinen skal virke, inden epidemien topper for alvor.
Professor i virussygdomme, Jens Lundgren fra Københavns Universitet, peger på, at det vil ske omkring den 5.- 8. december.
- Det tager et par uger, før vaccinen giver fuld beskyttelse. Så nu gælder det om, at personerne i risikogruppen bliver vaccineret hurtigst muligt, siger Jens Lundgren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker