Danskere har EU-rekord i feriedage
Selv om den tyske kansler Angela Merkel for nylig kritiserede de sydlige EU-lande for at holde for meget ferie og gå for tidligt på pension, så er det tyskerne og danskerne, der topper listen over, hvor meget EU-borgerne holder ferie.
Det viser en EU-undersøgelse lavet af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Eurofound.
Ser man på undersøgelsen, er der tilsyneladende ikke afgørende for et lands velstand, om befolkningen holder lidt eller meget ferie. Faktisk er det i de rigeste lande, at befolkningerne holder mest ferie.
Ifølge undersøgelsen er det danskere og tyskere, der holder mest ferie. I gennemsnit holder danskere og tyskere ferie i 40 dage om året, når man tæller helligdage med. Til sammenligning holder grækere og portugisere i gennemsnit ferie i 33 dage om året.
Rumænerne ligger nederst på listen med 27 feriedage om året.
På et politisk møde i maj sagde Angela Merkel, at folk i Sydeuropa holdt for meget ferie og gik for tidligt på pension.
- Vi kan ikke have en fælles valuta, hvis nogen får masser af ferie og andre meget lidt. Det fungerer ikke på lang sigt, sagde hun.
/ritzau/Reuters
Danmark og Tyskland er de EU-lande, hvor befolkningen holder mest ferie. Rumænerne holder mindst ferie.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned