Sommerferien presser hver femte familie med en anstrengt privatøkonomi ud i endnu større problemer. 22 procent vælger at finansiere sommerferie ved at stifte yderligere lån.
Det viser en analyse af danskernes sommerferieøkonomi, som Nordea har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
1,1 million danskere har ifølge Nordea haft en anstrengt privatøkonomi i de sidste seks måneder, og for 350.000 er de økonomiske problemer så alvorlige, at de ikke har kontrol over deres økonomien.
Hver femte af dem - op mod 80.000 danskere - finansierer delvist ferien med et kreditkort eller en kassekredit. Det er tre gange så mange som i befolkningen som helhed.
- Gruppen med en usund økonomi tjener forholdsvis godt, er forholdsvis unge og har forholdsvis store børn i alderen syv-12 år, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea til avisen.
Ifølge Nordea skal familier med en dårlig økonomi blive bedre til at lave et budget.
- De skal være bedre til at regne baglæns og til at beslutte, hvad ferien må koste og så holde sig til det, siger bankens forbrugerøkonom.
De 350.000 danskere, der har de største problemer med privatøkonomien, bruger i gennemsnit 7900 kroner på sommerferien. Det er to tredjedele af en gennemsnitlig husstands feriebudget på 11.800 kroner.
Hver anden husstand med under 300.000 kroner i årlig indkomst planlægger at bruge under 5000 kroner på sommerferien. Kun 39 procent af familierne med en usund økonomi har planer om at bruge under 5000 kroner, fremgår det af analysen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub