Danskere ønsker mindre indvandring end øvrige skandinaver
Danske adspurgte i en stor international undersøgelse ønsker i højere grad at begrænsning indvandring, men er til gengæld mere villig til at acceptere muslimske indvandrer som naboer eller familiemedlemmer. Foto: Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix
Adspurgte i Danmark er mere åbne for muslimske naboer og familiemedlemmer, viser international undersøgelse.
Der er en større skepsis over for indvandreres arbejdsmoral og et større ønske om at begrænse indvandringen i Danmark end i eksempelvis Tyskland, Norge og Sverige.
Til gengæld er adspurgte i Danmark mere villige til selv at blive nabo eller komme i familie med en muslimsk indvandrer.
Det er nogle af de konklusioner, man kan drage ved at læse en undersøgelse af 24.000 adspurgte i 15 vesteuropæiske lande herunder Danmark.
Undersøgelsen er lavet af den store amerikanske forskningsinstitution Pew Research Center.
45 procent af de adspurgte i Danmark ønsker at begrænse indvandringen mod 39 procent, der ønsker, at antallet skal forblive det samme. 11 procent, der ønsker at øge antallet.
Kun i Belgien og Italien ønsker en større andel at begrænse antallet af indvandrere. I Sverige, Norge og Tyskland er andelen mellem 6 og 15 procentpoint mindre.
Undersøgelsen viser også, at de adspurgte i Danmark er mere skeptiske over for mellemøstlige og afrikanske indvandreres arbejdsmoral.
På spørgsmålene, om hvorvidt mellemøstlige og afrikanske indvandrere er hårdtarbejdende, svarer flere nej end ja blandt de adspurgte i Danmark. Det står i kontrast til et flertal af de andre lande.
De adspurgte i Danmark stikker også ud fra de andre lande, når de bliver spurgt, om "muslimer inderst inde ønsker at indføre deres religiøse love for alle andre i dit land".
Her svarer 37 procent af de adspurgte i Danmark, at de enten er fuldstændig eller overvejende enige i udsagnet. 58 procent svarer, at de er fuldstændig eller overvejende uenige. Kun i Belgien og Spanien er flere enige i den ene eller anden grad.
Mens de adspurgte i Danmark er mere skeptiske over for indvandring generelt, viser andre indikatorer, at svarperson i Danmark i højere grad end de fleste andre europæiske lande har det fint med at dele hverdag med muslimer.
Otte ud af ti af de adspurgte i Danmark vil acceptere en muslim i familien, og 91 procent vil have det fint med en nabo, der er muslim. De andele er kun højere i Holland og Norge, og er markant lavere i de fleste andre lande.
Eksempelvis ønsker omkring halvdelen af de tyske, britiske, østrigske adspurgte en muslim i familien. I Italien er det under halvdelen.
De adspurgte i Danmark viser også i højere grad end andre lande modstand over for lovgivning, der begrænser religiøs påklædning.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker