De gammeldags glødepærer slukkes og kasseres i flere og flere danske hjem. I stedet inviteres sparepæren indenfor.
Det viser en undersøgelse, som A&B Analyse for Center har foretaget for Energibesparelser - det tidligere Elsparefonden.
Undersøgelsen viser, at 40 procent af de danske forbrugere har skiftet næsten alle deres glødepærer ud med sparepærer. Dermed har mange allerede nu taget konsekvensen af EU's beslutning om, at glødepæren helt skal udfases af EU i løbet af de næste tre år.
- Jeg er glædeligt overrasket over, at så mange i så stor udstrækning har indrettet deres hjem med flest sparepærer og nogle få glødepærer samt nye energieffektive halogenpærer. Det er helt i tråd med vores anbefaling, siger lysekspert Poul Erik Pedersen, Center for Energibesparelser.
Undersøgelsen viser også, at befolkningen er meget tilfreds med lampens energibesparende følgesvend. Især betyder sparepærens lange levetid meget for danskerne.
Men sparepærerne er til gengæld alt for dyre. Det mener næsten halvdelen af undersøgelsens deltagere. Poul Erik Pedersen forklarer dog, at sparepæren på trods af prisen er en god investering.
- Prisen på en sparepære tjener hurtigt sig selv ind på det lavere strømforbrug. Udskifter du en glødepære med en sparepære, betyder det en besparelse på 70 kr. om året på elregningen. Så selv de dyreste sparepærer har tjent sig selv hjem inden for et par år, siger Poul Erik Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker