TV2 vil til at tjene penge, og et af midlerne skal være abonnementsbetaling allerede fra 2011.
Tidligere har der ellers fra politisk side været åbnet for, at stationen kan tage penge for programmerne allerede fra 2012, men det skal gå hurtigere.
Det er en af anbefalingerne i en ny strategi for TV2, som bestyrelsesformand Lars Liebst og adm. direktør Merete Eldrup netop har præsenteret.
Den nye strategi skal blandt andet inspirere politikerne forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig.
Stationen vil ikke længere kun fokusere på spareplaner, nu skal der også satses offensivt. Alene i år vil TV2 nemlig tabe 300 millioner på annonceindtægter, så der er brug for handling, lyder det fra Lars Liebst.
- Det er blevet vanskeligere at være reklamefinansieret tv-station, siger han.
TV2 vil også have større frihed i forhold til reglerne for reklamer. Stationen vil kunne bruge produkt placering, hvor annoncører betaler for, at bestemte produkter er placeret i film eller serie. Samtidig vil TV2 kunne lave flere reklamepauser. Det er tidligere blevet afvist fra politisk hold.
- Men vi bliver alle sammen klogere, siger Lars Liebst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned