Danskere storforbruger tøj uden tanke på miljøet
Danskerne er det folk i Norden, der oftest køber nyt tøj, og langt de færreste overvejer, at modeindustrien er en af verdens værste forurenere.
Det skriver Politiken lørdag.
I en måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken, svarer 60 procent, at de opfatter sig selv som miljøbevidste, men at de er det i begrænset omfang, når de køber tøj.
- Vi vælger simpelthen at glemme, at når vi køber en rigtig billig kjole, så koster det på den anden side af jorden, siger Else Skjold, der forsker i mode ved Kolding Designskole og Copenhagen Business School, til Politiken.
Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 procent siden 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet.
I Megafonmålingen svarer flere end to ud af tre, at de opfatter sig selv som miljøbevidste, når det gælder for eksempel vand og el, mens kun hver femte mener at være det, når det gælder tøj.
Og det er især problematisk, når vi køber mere og mere af det og dermed giver hvert enkelt stykke tøj en meget kort levetid, mener Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito.
- Selv miljøbevidste mennesker tænker ikke over, at der er et problem i, at man på sådan en type produkt som tøj udvikler en brug og smid væk-kultur, siger han.
Ifølge rapporten 'Fashioning sustainability 2013', som revisionsfirmaet Deloitte står bag, forbruger en gennemsnitsdansker 16 kilo tøj om året, og omsat til enkelte stykker svarer det eksempelvis til 16 par bukser.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde