Den folkelige kamp i 1990'erne for at bevare det lokale sygehus er ved at være et overstået kapitel. I stedet er den i dag afløst af en bred accept af, at det er nødvendigt at lukke de mindre sygehuse til fordel for store, effektive supersygehuse. det skriver berlingske.dk.
Ifølge en meningsmåling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende og TV2/Lorry, er der sket et skred i danskernes holdning til lukningen af sygehuse.
I 1994 ville tre ud af fire danskere beholde de små sygehuse. I dag, 15 år senere, ønsker kun 43 procent at bevare de mindre sygehus, mens 44 procent af vælgerne siger ja til lokale lukninger.
- Der er enkelte steder, hvor der er stærke følelser i spil, men det er de sidste krampetrækninger i forhold til protester over sygehuslukninger. De fleste steder går man mere op i, hvad der så kan komme af lokale sundhedstilbud, når sygehuset lukker, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) til avisen.
Kun i Vestjylland og i mindre udstrækning i Nordsjælland er der optræk til protester. Ellers er det småt med modstand mod planerne om at samle behandling og læger på cirka 20 store supersygehuse, som både regioner, regeringen og faglige eksperter presser på for.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker