Danmark er kommet i fokus i ekstremistiske islamiske kredse og blevet et terrormål siden offentliggørelsen af karikaturtegningerne af profeten Muhammed for fem år siden.
Alligevel støtter danskerne i høj grad, at Jyllands-Posten for fem år siden valgte at trykke tegningerne. Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Ritzau i forbindelse med femårsdagen for offentliggørelsen torsdag.
48 procent af danskerne mener, at det var rigtigt af Jyllands-Posten at bringe tegningerne af profeten Muhammed. Dermed er opbakning næsten uændret i forhold til et-årsdagen for tegningerne, hvor 47 procent af danskerne bakkede op.
Det på trods af at der siden sidste meningsmåling i 2006 blandt andet har været en bombesprængning mod den danske ambassade i Pakistan og flere mislykkede terrorplaner mod Danmark og mod Jyllands-Posten.
Undersøgelsen viser også, at 38 procent er imod, at tegningerne blev trykt. Det er det samme antal som i 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker