Danskerne donerer rekordbeløb til at bekæmpe kræft
I løbet af en uge har Kræftens Bekæmpelse samlet mere end 150 millioner kroner ind.
Kræftens Bekæmpelse har fået en betydelig pose penge til at forbedre indsatsen mod kræft i Danmark.
Under den såkaldte "Knæk Cancer-uge" har organisationen i samarbejde med TV2 indsamlet hele 153,3 millioner kroner. Ugen blev rundet af med en stor tv-indsamling lørdag aften.
Beløbet er endnu større end det, der blev doneret under både sidste års kampagne og kampagnen i 2012, oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
I 2012 gav danskerne 102 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse under kampagnen, mens der sidste år blev indsamlet 144 millioner kroner.
- Vi er dybt taknemmelige for den store indsats og støtte til kræftpatienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.
Han oplyser, at millionerne i næste uge vil blive taget i brug.
- Allerede i løbet af mandag 27. oktober vil vi give grønt lys til de første forskere, der sidder og venter på at gå i gang. Og der er ingen tvivl om, at resultaterne af forskningsprojekterne vil være med til at forbedre behandlingen og forholdene for kræftpatienterne, siger direktøren.
En af opgaverne bliver blandt andet at finde ud af, hvorfor danske kræftpatienter klarer sig dårligere i forhold til kræftpatienter i Norge og Sverige.
TV2, der igennem hele ugen har sat fokus på kræftsygdommes konsekvenser, jubler over indsamlingssuccesen:
- Knæk Cancer er så stort, at eventen i kraft af den imponerende folkelige opbakning gør en klar forskel for kræftforskningen og for kræftpatienterne i Danmark, siger programdirektør Anne Engdal Stig Christensen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned