Danskerne dropper højtelsket boliglån
Foto: Polfoto
Polfoto
Danskere vælger i højere grad lån med en længere løbetid.
Danske boligejere vender ryggen til det ellers så populære F1-lån og vælger i stedet boliglån med en længere løbetid. Det viser en opgørelse fra landets realkreditinstitutter, skriver Jyllands-Posten.
I stedet for at foretrække F1-lånet, hvor man har en fast rente i et år, springer danskerne over til et F3- eller F5-lån.
- Det viser med al tydelighed, at budskabet om at øge sikkerheden ved at lægge renten fast i en længere periode har vundet genklang blandt landets boligejere, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til Jyllands-Posten.
Hver fjerde af selskabets erhvervs- og privatkunder har droppet F1-lånet til fordel for en af de to andre låneformer. Hvis man udelukkende ser på privatkunderne, er tallet 17 procent.
Alt i alt har lån for 31 milliard kroner ud af 226 milliarder kroner fået længere løbetid i hele realkreditsektoren, skriver Jyllands-Posten.
Hos Nykredit er der også en tendens til, at boligejerne ønsker at låse renten fast i en længere periode, siger cheføkonom John Madsen.
Morten Skak, der forsker i danskernes boligøkonomi og er lektor ved Syddansk Universitet, mener, at forklaringen skal findes i realkreditsektorens kampagne for F3 - og F5-lån.
- Der er blevet sendt mange belærende breve ud til kunderne, og der er sagt lige så mange belærende ord med dette budskab, siger han.
- Samtidig spiller det også ind, at det er blevet væsentligt mindre attraktivt at beholde F1-lånet på grund af selskabernes høje bidragssatser og kursskæringer, tilføjer forskeren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde