Troen på en forkromet politisk løsning på FN?s klimatopmøde i København er ikke stor blandt danskerne. Det viser en ny undersøgelse lavet for Ingeniørforeningen.
Under hver 10. dansker tror fuldt og fast på, at det vil lykkes at få en storstilet global klimaaftale i hus, når verdens statsledere samles til COP15 i København i december. Hver syvende dansker har slet ingen tillid til projektet.
I undersøgelsen foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse siger over halvdelen af de 1100 adspurgte danskere, at de ikke har tiltro til, at Danmarks værtsrolle ender succesfuldt. Men det kommer ikke bag på formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima, Søren Skibstrup Eriksen.
- Det kan til tider være svært at få øje på den handling, der ellers burde følge de ofte fine intentioner fra politikerne, siger han. Ingeniørforeningen har selv fremlagt en klimaplan, der peger på, at Danmarks CO2-udledning faktisk kan reduceres med 90 procent i 2050.
Ingeniørforeningen erkender dog, at Danmark alene ikke kan redde hele verden. Derfor fremlægger den torsdag sammen med ingeniørforeninger fra 11 andre lande nationale klimaplaner. På Future Climate konferencen præsenteres de fælles anbefalinger til den nye globale klimaaftale.
- Hermed får Obama, Løkke og de øvrige statsledere serveret veldokumenterede løsninger på et sølvfad og har dermed en gylden mulighed for at bringe danskernes tvivl om resultater til skamme, siger Søren Skibstrup Eriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker