Danskerne er stået op til den koldeste novembermorgen siden 2015
Frost og minusgrader har tirsdag givet problemer på de danske veje. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Der blev tirsdag morgen målt 9,3 frostgrader i Roskilde, og det er den laveste novembertemperatur siden 2015.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det var en usædvanlig kold morgen, danskerne stod op til tirsdag.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.
I Roskilde nåede temperaturen ned på 9,3 graders frost, og i Karup i Midtjylland var temperaturen 9,2 graders frost.
Man skal tilbage til 2015 for at finde en lavere temperatur registreret i november måned, skriver vejrtjenesten.
Dengang blev der målt 9,9 graders frost. Det var den 23. november 2015.
Annonce
De lave temperaturer gav også problemer flere steder på vejene tirsdag morgen.
Blandt andet havnede en lastbil på tværs af motorvej E45 i sydgående retning ved Kolding.
Iskold morgen med frost på alle DMI’s vejrstationer -9,3 °C registreret i Roskilde kl. 9 løb Sjælland med efterårets absolut laveste temperatur. Karup kom tæt på: -9,2 °C. Det er den laveste november-temperatur registreret siden 2015, hvor termometret målte -9,9 °C 23. november. pic.twitter.com/aMOa2Ns0fv
Det gav anledning til massive kødannelser og forsinkelser i morgentrafikken.
Og problemerne er tilsyneladende ikke overstået.
Tirsdag formiddag advarer Vejdirektoratets Trafikinformationscenter om risiko for sneglatte veje.
- Der er faldet sne flere steder i landet. I Trekantområdet og nord for Aalborg er der særlig risiko for sneglatte veje, skriver Vejdirektoratet på X.
DMI skriver på sin hjemmeside, at der generelt er udsigt til dagsfrost tirsdagen igennem.
Der ventes nogen eller en del sol, men også spredte snebyger flere steder, især i kystnære områder.
Dagtemperaturerne kommer til at ligge mellem 1 og 5 frostgrader.
Det var en usædvanlig kold morgen, danskerne tirsdag stod op til. I Roskilde blev der målt 9,3 frostgrader og i Karup 9,2 graders frost. Man skal tilbage til 2015 for at finde lavere temperatur målt i november, skriver DMI. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften og natten til onsdag kommer der vekslende skydække og sne eller snebyger flere steder.
Annonce
I løbet af natten kan temperaturerne nå ned mellem 3 og 10 graders frost.
Der er risiko for rim-, sne- og isglatte veje i hele landet, lyder advarslen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker