Danskerne glemmer de særeste ting i toget op til jul
Foto: Polfoto/Jens Dresling/arkiv
Polfoto/Jens Dresling/arkiv
Stress og jag i december resulterer i glemsomhed og stor frustration for mange togpassagerer.
December er for mange fyldt med stress og jag, som - hvis det kombineres med travle rejseplaner på tværs øerne og Storebælt - resulterer i glemsomhed og stor frustration.
Sådan lyder konklusionen i hvert fald fra DSBs hittegodskontor, som i løbet af december modtager mellem 2.000 og 2.400 glemte sager, hvor hovedparten op til og under jul er glemte julegaver, skriver metroxpress.
- Fra den 24. til den 26. december er det altid voldsomt hektisk. Folk er stressede og glemmer simpelthen hvad som helst: poser med julegaver, forskellige madretter. Ja, nogle glemmer sågar deres børn, fortæller Lill Andersen, lokalleder på stationskontoret på Hovedbanegården i København, som har hittegodskontoret under sig.
Hun har været ansat i DSB i mere 25 år og har derfor set lidt af hvert. Alligevel er der enkelte jule-episoder, som har bidt sig ekstra godt fast i hukommelsen.
- For nogle år tilbage fik vi indleveret et kæmpestort kølefryseskab. Der var bundet en stor guldsløjfe rundt om, og så var der påklistret en masse D-mark. Vi troede, at nogle lavede sjov med os, men efter to dage kom der sgu én og hentede det, siger Lill Andersen.
Ud over at være fysisk hårde er dagene op til jul ifølge Lill Andersen også en mental udfordring:
- Det er svært, når forældre eller bedsteforældre står foran én og græder, fordi de har glemt deres gaver til børnene. Det skærer altså i hjertet, når det går ud over de små.
Fordi julen i år falder på en lørdag, og folk arbejder helt til fredag, regner man fra DSBs side med, at arbejdstrykket i år bliver massivt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned