Danskerne vil gerne vide, hvordan man onanerer, bliver gravid og begår
selvmord.
Det er i hvert fald nogle af de mest almindelige "hvordan-spørgsmål",
der stilles på den populære søgemaskine Google, skriver Urban.
Det kan man se ved at taste ordet "hvordan" ind i søgefeltet på Google. Så vil de mest søgte sætninger automatisk poppe op på skærmen. Når du skriver nogle bogstaver eller ord i søgefeltet, vil Google nemlig automatisk gætte på, hvad du vil skrive.
Ifølge søgemaskineekspert Mikkel deMib Svendsen er "selvmord" og "onani" de ting, der tiest søges råd om.
- Der er nogle ting, der er tabu at spørge venner og familie til råds
om. Men på nettet og søgemaskinen tør vi godt spørge, for der opdager
ingen det, siger han til Urban.
- Det kan være uheldigt i forhold til for eksempel selvmord,
hvor man kan støde på selvmordsråd ganske uforvarende. Men det er en
af de negative ting ved en god søgemaskine.
Generelt søges der dog ikke så meget på ordet "selvmord", viser en
optælling i Googles søgeindsigt. Ordet "gravid" er langt mere søgt, og
de mest søgte ord i Danmark er "Facebook", "youtube", "dmi" og "wow"
(forkortelse for det populære spil "World of Warcraft", red.).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde