Masser af alkohol og smøger sikrer en kedelig nordisk rekord i mundkræft. Samtidig er vi godt kørende på paradentose og tandtab.
- Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at tobak og alkohol er de to væsentligste årsager til mundkræft. Kombinerer man et højt forbrug af alkohol med indtagelse af tobak, får man en ekstra høj risiko for at få sygdommen, siger professor ved Tandlægehøjskolen Poul Erik Petersen til videnskab.dk. Han er samtidig chef for verdenssundhedsorganisationen WHO's program for global oral sundhed.
Han har gennemgået databasen fra WHO International Agency for Cancer Research med oplysninger om hyppighed og dødelighed for forskellige kræftsygdomme. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Oral Oncology.
Mundkræft er en sygdom, som udvikles over mange år. Så det er de ældre, der slår ud i statistikkerne. Men det er de unge, man skal have fat i for at komme problemet til livs. De har til gengæld fået smag for nye former for tyggetobak, som ellers tidligere mest var udbredt blandt ældre som skråtobak.
Men også den udvikling mener Poul Erik Petersen er uheldig. Tyggetobak giver samme risiko for at udvikle mundkræft som andre former for cancer.
Danmark ligger også højt i statistikkerne for forekomsten af paradentose og tandtab. Begge dele fremprovokeres af rygning.
De unges adfærd ændres ifølge Poul Erik Petersen ikke med landsdækkende kampagner.
- Deres adfærd afhænger af, hvem de er, og hvor de bor, så derfor er det vigtigt, at man griber fat i dem i lokalområdet. Derfor ligger der et stort ansvar på skoler og forældre, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker