- Det bliver ganske flot, og solen skinner igennem. Men det bliver stadig koldt, fordi der blæser en frisk østenvind, siger vagtchef Bill Vejdegren fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
For selvom mandagen byder på flot vejr og temperaturer omkring frysepunktet til de hujende håndboldfans, er der god grund til at finde det varme uldtøj frem senere på ugen.
- Temperaturerne falder fra mellem to og syv graders frost natten mellem mandag og tirsdag til måske helt ned til 15 graders frost visse steder lige før næste weekend.
- Samme tendens følger dagtemperaturerne som sidst på ugen holder sig under de fem minusgrader, siger Bill Vejdegren.
Årsagen til den tiltagende kulde er den friske østenvind fra det iskolde Sibirien, som strømmer ind over Danmark. Og kulden ser også ud til at fortsætte ind i næste weekend.
Selvom danskerne for alvor kommer til at mærke kulden i næse og fingre, så bliver det tørt og solrigt fra mandag til onsdag.
Men for de vinterglade danskere er der godt nyt allerede torsdag og fredag, hvor der kan komme snebyger.
- Det bliver især ved Østersøen og langs kysterne, at der er risiko for sne. Der kommer ikke kæmpestore mængder, men der kan godt falde fem centimeter nogle steder, oplyser vagtchefen.
Han påpeger dog, at de pletvise snebyger kan udvikle sig til mere ved vedvarende snevejr sidst på ugen via et lavtryk fra Nordsøen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned