Vi køber mindre økologi end tidligere. Salget af økologiske føde- og drikkevarer faldt med 12 procent fra 2009 til 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.
Sidste år blev der omsat for 4,3 milliarder kroner økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mod 4,9 milliarder året før.
Faldet kommer efter en årrække med stigninger. Fra 2006 til 2007 steg omsætningen af økologiske føde- og drikkevarer steg med en tredjedel, stigningen var på 29 procent fra 2007 til 2008 og på seks procent fra 2008 til 2009.
Det er især salget af mælk og ost, der er faldet. Sammenlagt faldt salget af økologiske mælkeprodukter med 17 procent.
Salget af skummetmælk faldt dog kun med otte procent, mens sød- og letmælk faldt med næsten en fjerdedel. Salget af æg faldt med tre procent.
Med en omsætning på 1,5 milliarder kroner udgør mælk, ost og æg den største enkeltgruppe af økologiske fødevarer.
Samtidig har der været et stabilt salg af grøntsager. Der blev samlet omsat for godt en milliard kroner af økologisk frugt og grøntsager sidste år, hvilket var fire procent lavere end i 2009.
Og salget af økologisk kød faldt med 26 procent i 2010. Kød udgør en faldende andel af salget af økologiske fødevarer, idet andelen er faldet fra ni procent i 2007 til seks procent i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned