Dronning Margrethe bør allersenest om ti år træde tilbage og lade kronprins Frederik få titlen som konge af Danmark.
40 procent af danskerne foretrækker et regentskifte inden for fem til ti år, mens 11 procent mener, at dronningen bør trække sig nu, skriver Politiken mandag.
Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2.
Men en abdicering er helt udelukket, siger eksperter. Det har aldrig været monarkiets tradition, dog med Holland som undtagelse, at regenten går på pension.
Magten skifter ved dødsfald eller alvorlig sygdom, fortæller historiker Steffen Heiberg.
- Monark er noget, man er for livstid. Problemet er, at folk lever meget længere i dag end tidligere. Det har i det 20. århundrede resulteret i, at efterfølgeren først er trådt til, når andre i samfundet går på pension, siger Steffen Heiberg til Politiken.
Jes Fabricius Møller, lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, tror heller ikke, dronningen går af.
- I den her situation må danskerne bare blive belært om, at det bestemmer de ikke. Det bestemmer dronningen, og hun har også sagt, at hun bliver, til hun falder af sin pind.
- Målingen er nok mere et udtryk for, at folk virkelig godt kan lide Frederik og Mary, end det er en vurdering af dronningens indsats, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker